Plakat for filmen Tue West - LIVE

Tue West - LIVE

Premiere d. 28.10

Tapperiet og Foreningen bag Borup Kino inviterer denne lørdag aften i oktober til en nærværende, akustisk koncert i selskab med Tue West i Borup Kino.
I marts 2016 udkom Tue Wests nyeste udspil, "Der er ingen der venter på os", og albummet blev godt modtaget af både publikum, anmeldere og radioerne. En personlig plade med kompromisløse og poetiske tekster, der også tager fat der hvor de fleste slipper - og med en melankolsk, men stadig håbefuld undertone, hvor den mere voksne og dybe vokal tager lytteren i hånden, på en rejse gennem musikalske og lyriske landskaber og årstider.
Albummet blev nomineret til "Årets udgivelse" ved Danish Music Awards Folk 2016.
Sanger/sangskriveren Tue West lagde efter et stort gennembrud i 2003 fundamentet til et kreativt forløb mod hjørnerne af den dansksprogede sangskrivning, og andre musikalske horisonter.
Og uanset indpakning og tidens tone har opskriften altid indeholdt en solid og vedkommende sangskrivning, med et unikt udtryk og en personlig lyd.
Syv soloalbums har han efterhånden bag sig, samt et engelsksproget album med trioen Jaruni, Moura and Wesko.
Det bliver en intim koncert i biografen i Borup, hvor anekdoter og fortællinger smelter sammen med de akustiske og nærværende versioner af kendte sange.
Koncerten er det andet arrangement i samarbejdet mellem Tapperiet og Foreningen bag Borup Kino, der har til formål at skabe unikke kulturarrangementer og -opsætninger i Borup Kino.

Lørdag 28. oktober kl. 21:00
Dørene åbner kl. 20:00
Forsalg: 100 kr.
Entré: 120 kr.

Censur:
Mere info
Lørdag 28.10.2017
  • 21:00- Sal 1
    Køb

    Koncert