Plakat for filmen Nordisk mytologi og vikinger i litteraturen

Nordisk mytologi og vikinger i litteraturen

Premiere d. 01.01

Mød to aktuelle romanforfattere, Lasse Holm og Anne-Marie Vedsø Olesen, til en hyggelig søndag eftermiddag om drabelige vikinger og lumske nordiske guder.

Med den succesfulde HBO-serie Vikings er der kommet ny fokus på Nordens kraftfulde vikingetid med krig og blót og asaguder, og også Marvel-filmene om tordenguden Thor, der har indtaget biograferne over de sidste mange år, har gjort sit til for at øge interessen for nordisk mytologi.
Søndag den 25. februar fortæller de to forfattere Anne-Marie Vedsø Olesen og Lasse Holm om deres seneste romaner, der begge er inspireret af vikingetidens legender og myter.

Lasse Holm, der tidligere har udgivet de anmelderroste historiske krimier Romeren, Grækeren og Repulikaneren, er aktuel med Lodbrogsønnernes hævn. Romanen foregår i år 866 og bygger på virkelige begivenheder. Lodbrogsønnernes hævn er første del af en trilogi om den tidlige vikingetid.

Anne-Marie Vedsø Olesen, der har skrevet flere både historiske og mytologiske romaner, er aktuel med romanen Lucie. Romanen er den eventyrlige nutidsfortælling om den tusinde år gamle Lucie, der ikke kan dø og som lider af en hunger efter levende menneskekød. Undervejs i forsøget på at opklare sin eksistens, begynder et mylder af nordiske guder at dukke op.

Censur:
Mere info
Søndag 25.02.2018
  • 14:30- Sal 1